Jeg har altid troet, at man kan forbedre sit immunforsvar over en kort periode ved at fylde sig med ekstra C-vitamin, eller begynde at spise flere grøntsager, men det er langt fra sandheden!
Jeg har selv flere gange op til mine fitnesskonkurrencer spist flere C-vitaminer for at undgå at blive syg, da ens krop i den sidste periode er meget udsat. Det bunder i, at man presser sin krop rigtigt hårdt til sidst i sådan en periode.
Men vitaminer gør det ikke alene! Der skal mere til.
Hvad gør jeg selv for at holde mit immunforsvar i topform?
Jeg har selv fokus på at spise sundt og varieret, dyrke motion og dermed undgå overvægt. Når jeg går hjemme har jeg en tendens til at åbne køleskabet og kigge efter snacks, igen og igen.
Selvom jeg godt ved, at det slet ikke giver mening! Jeg er i stedet begyndt at gå en tur og få noget frisk luft.
10 hurtige mellemmåltider
Klik her for at få dem tilsendt
Et godt immunforsvar er guld værd
Derfor er det også vigtigt, at vi alle sammen under COVID-19 epidemien fortsætter med vores gode vaner for at holde os godt rustet, hvis vi skulle blive syge. Det er det, vi gør til dagligt, der styrker immunforsvaret og ikke de hurtige løsninger.
“Der er ingen tvivl om, at et velfungerende immunforsvar er afgørende i kroppens kamp mod sygdomme, men det er vigtigt at understrege, at der ikke findes nogen superfoods, som kan holde coronavirus for døren,” siger specialkonsulent hos Fødevarestyrelsen Trine Grønlund.
Du kan altid finde de rigtige løsninger og svar på altomkost.dk
Her ligger allerede nogle gode artikler i forbindelse med COVID-19, og disse artikler kan du stole på.
Hvis du ikke ved det så er altomkost.dk fødevareministeriets side, så du kan stole på deres råd.
Blandt andet artiklen Kan man spise sig til et bedre immunforsvar synes jeg er rigtig god.